"Ingen melorme til mig idag..."

"Undskyld - må jeg bede om en vegetar-forret?"

"Ingen Ribeye til mig idag..."

"Sig aldrig nej til kaffen!"

Hvorfor skal du besøge Väkst?

Dommen

Wassim Hallal har udgivet en kogebog - ikke hvilken som helst bog, men en bog, som man vel næsten kan kalde en art livsværk. Den har været i støbeskeen i 5-6 år og det var den perfekte anledning til at genbesøge Aarhus' ukronede konge af gastronomi!

Restauranten

Lets go all in!

Skal vi spille skak?

Guldkugler og guldbarrer

Bogen

Jeg har drømt om denne bog i mange år. Jeg havde en vision om at lave et værk, der var en samling af mine allerbedste opskrifter gennem tiderne, men som også var mere end det. Jeg drømte om en kogebog, der også var en kunstbog og i kraft af den kombination gav et indblik i kokken som fænomen i vores tid. -- Wassim Hallal

Udseende og førstehåndsindtryk: Ekstra ekstra ekstravagance

Opskrifter

Billeder

Dommen

En almindelig udgave du fint kan nøjes med, hvis ikke lige du ejer en Mercedes med 25.000kr liggende i handskerummet.

En blid start

Snacks i topklasse

En rystet gastromand

En tilfreds Gastromand?

"Madam Blå"

"Hitching Post" kan også tale spansk

Højdepunkterne

"Andehjerter til dessert"

Möet i topklasse fra de sidste 20 år

Er du typen der, ligesom os, anser nytårsaften som den perfekte undskyldning for at give en max gas på alle tænkelige måder? Typen der ikke synes der kan købes for meget kaviar og champagne til årets sidste aften, ja så er den her nyhed lige noget for dig!

Cortsen Dinigs Nytårsmenu 2017

Snacks

Nashipære, youzu

Prestige caviar, friskost, lotusrod

Dansk skinke, kanstanjecreme

Forret

Torsk, emulsion på ørredrogn, grøn tomat, bladselleri, ærteskud

Mellemret

Pighvar-, champagne-suppe, hånddykkede norske kammuslinger

Hovedret

Mørbrad fra Himmerland, souffle, trøffel, kartoffel, morkler

Dessert

Brownie, hvid chokolade, parfait, passionsfrugt

Førstehåndsindtryk

Menu

Vinmenu

Saftmenu

Dommen

Har du nogensinde hørt om "Troldebørnene"?

Awesome Burger - Mainstream Shawarma

Treat yourself: Julestemining i Tivoli

I år kan Maaemo med danske Esben Holmboe Bang ved roret fejre syvårsjubilæum, og med tre Michelinstjerner på blot fire år var der så sandelig grund til at lave en god fest. Derfor inviterede den danske stjernekok nogle af sine bedste venner til Oslo for at fejre jubilæet.

Esbens venner er tilfældigvis også nogle af Nordens bedste kokke, som hver især bød ind med to retter. Jeg, Rasmus Palsgård alias feinschmeckeren, var så heldig at være med og dette er min beretning fra en aften af de helt store.

I begyndelsen af 2016 kom kulminationen på den nordiske gastronomis sejrsgang, da Norden fik ikke én, men to nye trestjernede michelinrestauranter. Den ene blev københavnske Geranium. Den anden blev norske Maaemo, hvilket vi herhjemme kan være mindst lige så stolte af, eftersom manden bag er den danske kok Esben Holmboe Bang.

Indtil 2012 var Holmboe Bang ikke for alvor noget beskrevet blad herhjemme, men det ændrede sig med et, da Michelin belønnede Maaemo med to stjerner i første hug - blot 14 måneder efter restaurantens åbning! Pludselig var Maaemo på alle gastrointeresseredes læber, og med titlen som Norges første trestjernede restaurant har Holmboe Bang skrevet sig ind i historiebøgerne.

En mand med meninger

Topkokkeorgie i Oslo

Det er nu syv år siden, at Maaemo åbnede, og det skulle fejres med manér, fandt jeg ud af. Jeg spærrede således øjnene helt op, da der landede en invitation til en af den slags middage, hvor man lige må tjekke afsenderen en en ekstra gang for at være sikker på, at der ikke er tale om et scam:

Jorge Vallejo - Quintonil, Mexico

Paul Cunningham - Henne Kirkeby Kro, Henne

Christian Puglisi - Relæ, København

Björn Frantzén - Frantzén, Stockholm

Nicolai Nørregaard - Kadeau, København/Bornholm

Rasmus Kofoed - Geranium, København

Fredrik Berselius - Aska, New York

Bo Bech, Geist - København

Denne unikke samling af topkokke var inviteret til Maaemo for, sammen med Esben Holmboe Bang, at fejre jubilæet. Hver kok skulle bidrage med to serveringer, og lad os endelig komme i gang, for der er ikke så lidt at berette om!

For det første er Oslo slet ikke så grim, som den fremstår fra motorvejen, hvor de lave hastighedsbegrænsninger giver rigelig tid til at betragte de misfarvede bygninger, der ligger på denne strækning, som mange danskere passerer på deres videre færd til Norges mange skidestinationer. Nej, tværtimod er Oslo flere steder en særdeles nydelig by, blandt andet i den østlige del af centrum, hvor Maaemo ligger. Restauranten troner på et plateau og er udstyret med glaspartier hele vejen rundt, som giver udsigt til de mange nye bygninger, Oslo har fået i de seneste år. Indretningen er minimalistisk med et behageligt, varmt lys, der giver en lyst til at være i rummet.

Cunningham skyder showet igang

Efter nogle indledende ord fra Esben Holmboe Bang, der sammen med de øvrige kokke havde taget turen ned i restauranten fra det åbne køkken på første sal, indledte Paul Cunningham showet med en vidunderlig østers toppet med en relish på noget af alt det charcuteri, den tostjernede kro producerer i løbet af året. Den havde akkurat nok krydring til at give varme, uden at den overdøvede de delikate umaminuancer fra bløddyret.

Verdensmesterens signatursnacks

Rasmus Kofoed, vinder af Bocuse d’Or og medejer af Geranium, fortsatte med en af sine signatursnacks, de transparente blade af karamelliseret jordskok serveret med en mayonnaise på rygeddike og valnøddeolie, som jeg efter at have oplevet flere gange uden tøven udnævner til verdens bedste mayo takket være sin komplekse syre og runde nøddesmag.

Frantzéns frækkert

Herefter var det Björn Frantzéns tur. Den svenske kok har netop genåbnet sin restaurant i nye lokaler i Stockholm. Restaurant Frantzén havde to stjerner, da den lukkede, og mange spår den nye udgave gode chancer for at nå den tredje.

Frantzén serverede sin fortolkning af den svenske klassiker råraka, en slags kartoffelrösti med löjrom og cremefraiche. Her kom kartoflerne i form af en cylinder af tynde strimler kartoffel fyldt med löjrom og cremefraiche; salt, sprødhed, fedme og cremethed i et perfekt møde!

Endnu en svensker, Fredrik Berselius fra tostjernede Aska i New York, fortsatte snackrunden med både af glaskål marineret i lindeblomsteddike. Ideen med at give den søde glaskål noget syrlighed var god, men i munden smagte det mere eller mindre af rå glaskål og kunne ikke niveaumæssigt følge med de forudgående serveringer.

Fra Bornholm til Bo Bech

Nicolai Nørregaard fra Kadeau tog stafetten herfra og gav et mesterligt eksempel på det, han kan: sætte ydmyge, vilde ting sammen og få det til at smage, så englene synger. En lille, tynd oblat var toppet med alskens vilde urter og gran i form af både skud og små kogler samt molboøsters, den sejlivede, mangeårige musling, og hvor smagte det skønt af hav, skovbund og julestemning på én gang.

Nu var det Christian Puglisis tur. Den indflydelsesrige kok, der har indtaget store dele af Nørrebro med Relæ, Manfreds og Bæst gør en stor indsats for at fremme bæredygtig restaurantdrift, og her var hans budskab, at det på ingen måde betyder afsavn af velsmag. Halve jordskokker, der var bagt dejligt seje, var blevet vendt i tempuradej og friteret, og som dyppelse fik vi hjemmelavet cremefraiche fra Puglisis gård i Lejre, og denne var toppet med löjrom, de funklende orange rogn fra fisken heltling, der i min bog udraderer stenbiderrogn med flere længder. De sprøde, fede jordskokker i kombination med den cremede cremefraiche og salte, umamipakkede rogn var så velsmagende, som det næsten kan blive, og min medspiser, Anders Husa, og jeg kiggede saligt på hinanden.

Bo Bech var næste kok i manegen, og han leverede et smukt og nærmest dekadent eksempel på sit simple, nærmest monotone visuelle udtryk, som jeg personligt er ret vild med. Det var ganske enkelt tynde flager af brødkrummer med en diameter på cirka 15 centimeter toppet med, hvad jeg vurderer til at være mindst en halv trøffel af en ikke undseelig størrelse. Jeg har med sikkerhed aldrig fået mere trøffel i én servering, end det var tilfældet her, og der går med garanti noget tid, inden det finder sted igen. Det sprøde, fede brød toppet med den jordede trøffel var så groteskt enkel og luksuriøs på samme tid, at det næsten var ubegribeligt.

Nu kom Maaemo på banen med den afsluttende snack. Den var baseret på lompe, en slags norsk kartoffelklatkage, som her var toppet med rakefisk, norsk for fermenteret ørred, og radiser.

Rakefisken har en ganske distinkt smag, uden at den på nogen måde udfordrer surströmming som verdens mest ækle fiskeprodukt. Den har en let bitter, intens smag, som blev fint afrundet af den fede lompe og de sprøde radiser – kompleks velsmag!

Den mexicanske outsider

Den skarpe læser vil have bemærket, at én kok skiller sig ud fra det nordiske selskab. Jorge Vallejo er køkkenchef på Quintonil i Mexico City, der ligger nummer 22 på World’s 50 Best Restaurants-listen. Hans servering hed ”vuelve a la vide”, hvilket betyder ”tilbage til livet”, og sammenhængen er, at den traditionelle udgave af retten fungerer som en typisk tømmermandskur i Mexico. Om end vi ikke havde tømmermænd, var det intet problem at nyde retten bestående af hånddykkede norske kammuslinger skåret i tynde skiver og serveret med bronzefennikel og en yderst velsmagende sauce bestående at brunet smør, koriander, lime, fennikel og varme krydderier. Retten blev toppet med braiseret, smørmør oksetunge, og retten gav i høj grad lyst til at booke billetter til Mexico.

Bo Bech-signatur

Dernæst fik vi en signaturret fra Bo Bech bestående af rå, hakket jomfruhummer, der var smurt ud i et tyndt lag på tallerkenen. Jomfruhummerkødet var drysset med hibiscus og serveret med en luftig fløde tilsmagt med yuzu. Jeg elsker jomfruhummer, men denne ret var desværre ikke min kop te. Det søde jomfruhummerkød voksede i munden, og desværre kunne hverken hibuscus eller yuzu skabe tilstrækkelig balance, og desuden savnede jeg noget teksturmæssig kontrast. Måske var retten bare for stor?

Vi skulle have flere af de enorme norske kammuslinger, denne gang fra Nicolai Nørregaard, der serverede dem i rå, tynde skiver i egen skal. Nicolai Nørregaards smagsunivers er dybt fascinerende, og hans evne til at sætte råvarer sammen er ganske unik.

Hold på hat og briller: Foruden de rå skiver kammusling bestod retten af fløde infuseret med peberrod, hampolie, en paste på tørret kammusling, tørret gulerød, syltede skovfyrpollen, reduceret og tørret muslingefond samt bottarga af kammuslingerogn. Visuelt fremstod retten smuk med sit ildrøde landskab af kompleksitet med fuld knald på det havsmagende umamiunivers. Vild ret!

Den intense servering blev fulgt op af en ret, der gik endnu en grad op i styrke. Den kom fra Björn Frantzén og bestod af grillet kongekrabbe vendt i en kinesisk XO-sauce med et godt skud chili. Den varme sauce fik sødme og friskhed fra blodlime, der gav en virkelig delikat, rund citruskarakter til retten.

Sake, øl og hvid chateaunneuf

Pauls "bulderbasse"

Og vi var slet ikke færdige endnu. Nu skulle Paul Cunningham på scenen igen, denne gang med en stegt, glasklar jomfruhummerhale i en dybrød ”Henne-bouillabaisse” på blandt andet krabbeskaller. Det så næsten for simpelt ud, men englene begyndte at synge, da den fyldige bouillabaisse bragede ud i alle mundens afkroge og hjørner. Dertil fik vi en tynd toast med krabbekød og revet ost, der i sig selv smagte herligt, men for mig kunne jomfruhummeren i bouillabaisse sagtens stå alene i rampelyset.

Fredrik Berselius fortsatte med en ret med grillede løgskaller, citronverbena og kaviar. En delikat, enkelt servering, der gav plads til kaviaren.

Kofoeds klassiker

Rasmus Kofoed serverede herefter sin velsagtens mest berømte ret, der også sikrede ham sejren ved Årets Ret for et par år siden. Den bestod af tynde skiver af marmoreret kulmule sammensat af en masse fileter adskilt af tørret persille. Den blev overhældt med en sauce på kærnemælk, persille og kaviar. Slutteligt fik den en teskefuld sprøde fiskeskæl, og selv om de smagte dejligt, måtte jeg desværre igen konstatere, at de giver sår i ganen, hvilket gør det vanskeligere at nyde de efterfølgende vine, fordi alkoholen svier i rifterne.

Christian Puglisi tog over med en servering, der må have taget timer at klargøre. Det drejede sig om en slags roulade af papirtynde lille gulerodsbånd, der var rullet stramt og sidenhen stegt over et par timer for at sikre en langsom, ensartet karamellisering. Det gav en gulerod med masser af sødme og smagsintensitet, og den blev serveret med en meget luftig hollandaise toppet med skovsyre. Saucen smagte skønt, men til retten blev den konsistensmæssigt for let til den seje gulerod, og personligt havde jeg foretrukket en sauce på reduceret gulerodssaft og fond eksempelvis.

Så kom græshopperne

Jorge Vallejo rundede den salte afdeling af med grillede kålblade, der omsluttede et stykke rosa lammekød og en fars på græshopper og dertil en moderne fortolkning af den klassiske mole, en mexicansk chilisauce, der kan varieres i det uendelige, men ens for dem alle er den intense smag af varme krydderier. En flot afrunding på den salte den af menuen.

Det var mit første besøg på Maaemo denne aften, og jeg havde naturligvis set frem til at smage nogle af Esben Holmboe Bangs kreationer. Han gav denne aften hovedsagligt pladsen til sine fantastiske gæstekokke, men med sin dessert på fermenteret blåbærsorbet, rabarberrod, gedemælksis og sprøde brødkrummer ristet i smør og honning gav han en klar indikation på, hvorfor Michelin har belønnet restauranten med tre stjerner.

Der var lokalt ophav, originalitet og velsmag, så det osede af michelinstjerner. Der var en fantastisk balance mellem syrlig frugt, cremet gedemælk og de smørmættede brødkrummer og så den utraditionelle rabarberrod med et strejf af vanilje.

Maaemo stod også for aftenens afrunding i form af hjerteformede vafler. De var stegt i fedt fra krogmodnet okse, hvilket gav dybde og umami, der virkelig klædte det klassiske bagværk. Dertil fik vi en creme på myseost samt cremefraiche, blåbær- og hindbærmarmelade.

Der kan hurtigt gå inflation i superlativerne, men jeg kommer ikke udenom at bruge betegnelsen ”magisk aften”, for det var lige, hvad det var. At overvære stjernekokke af en sådan kaliber skyde den ene smagseksplosion efter den anden af sted i imponerende tempo over en hel aften var et enormt privilegium, og igen, igen må vi bare konstatere, at vi her i Norden er nogle pokkers forkælede gæster, der kan vælge og vrage blandt nogle af verdens bedste restauranter.

Jeg takker for oplevelsen og glæder mig til forhåbentlig snart at opleve Maaemo på en ”normal” aften, for jeg er slet ikke færdig med Holmboe Bangs mad.

Syret mexicansk rock pumper ud gennem højtaleren, store kaktusser pynter vindueskarmene, der er mezcal i baren og masser af varm stemninng på Istedgades nyeste restaurant Sanchez, som indehaver og tidligere souschef fra Noma Rosio Sanchez for nylig har åbnet.

Violin og mindfulness

Holder konceptet?

De fleste Aalborgensere kender vinbaren D'Wine, som ligger forenden af Algade og er kendt for sig passionerede ejer Kristian Ishøy AKA Rødvinsbaronen, der gladeligt rejser Spanien tynd for at finde de bedste vine til danskerne! For nogle måneder siden udvidede D'Wine med en restuarant, så vi var naturligvis på pletten!

Vi slutter af med en heftig dessert - "Mælkechokolademousse" med mørk chokoladekage, luftig og sprød karamel samt skovbærsorbet. Jeg føler, jeg gentager mig selv, men dette er virkelig også en stor ret og selv den hærdede Familiefar må efterlade noget. Det ændrer dog ikke ved, at det er en lækker ret! Når du er på spansk restaurant så skal du naturligvis have Sherry som vi slutter af med. [caption id="attachment_46179" align="alignright" width="1000"] God dessert, men voldsom stor :-) Selv for mig...[/caption] Hvorfor skal du besøge Restaurant Dwine? Som jeg ser det er der 3 rigtig gode grunde:

1. Det er god value for money
2. Det er utrolig god vin
3. Det er Aalborgs bedste bud på en autientisk spansk-inspireret restaurant.

[caption id="attachment_46192" align="alignright" width="1000"] Rock N Roll Winemaker.... Et godt eksempel på, at Kristian går all-in på at finde de perfekte vin til gæsterne...[/caption] Der er nemlig ingen tvivl om, at Kristian Ishøys passion for vin og Restaurant D'Wine er hans mulighed for at få delt denne passion gennem noget lækkert spansk inspireret mad og tak for det da! Gastromand hilser ham velkommen! Du finder Restaurant Dwines hjemmeside her.

Ta' med os til spansk slabbberas

Imens jeg husker det, må jeg hellere nævne, at vi i foråret kommer til at holde en Gastromand-smagning med Rødvinsbaronen himself, når jyderne indtager indre København og der bliver rig mulighed for at smage stor spansk vin til små penge! Men mere om det på et senere tidspunkt...

Én af mine helt store restaurantoplevelser i 2017 var afgjort besøget på den, udefra, lettere anonyme "Clou". Det var en af de dage hvor sol, måne og stjerner stod helt rigtigt og gjorde en ellers kedelig og grå torsdag usandsynligt meget bedre...

Et gastronomisk højdepunkt

Clou betyder, på fransk, et højdepunkt og denne aften blev vi præsenteret for "clou efter clou". Højdepunkter der som tidligere nævnt på ingen måde bekender sig til ét gastronomisk dogme - eller ét geografisk nedslag for de sags skyld. Selvom basen er fransk, kan der spottes inspiration fra både Italien og Spanien flere steder. Vinene hentes også fra alle verdenshjørner og selvom der lægges ud med et glimrende glas Jacquesson Cuvée 740 Champagne så kommer vi også forbi vine fra Spanien, Italien, Østrig og endda Sydafrika. Jonathan Berntsen... [caption id="attachment_46447" align="alignright" width="1000"] Champagne anyone?[/caption]  

Let the games begin...

Vi starter med et valg – Cava eller Champagne – inden du svarer det åbenlyse, så tjek lige den flaske Cava ud – ikke hermed sagt, at du skal ”judge a book by its cover” – men en vinproducent som laver den slags har sikkert også skabt lidt magi i flasken. Som Webmasteren altid siger – ”Hvorfor sige ”enten eller” når du kan sige ”både og”” – så vi smager begge to... [caption id="attachment_46446" align="alignright" width="1000"] ...or Cava perhaps?[/caption] Begge glas er fantastiske! Jeg har tidligere drukket Jacquesson til en champagne-smagning, hvor den blev kåret som aftenen bedste. Det er præcis som klassisk champagne skal være; tørt, sprødt og med duft af citrus og letristet brød. Cava’en har lidt mere fylde og krop og bestemt en oplevelse værd, så besøger du Clou, så bed om et lille glas af hver! Det vil du ikke fortryde. [caption id="attachment_46406" align="alignright" width="1000"] Østers med passion - jeg kunne spise 100 af dem![/caption] Kort efter kommer vores snacks – fire styks. Vi får en østers med passionsfrugt og olie, en lille vaffel med tun og sesamcreme, ”verdens bedste oliven” samt breadsticks med parmesan. Vi bliver også beordret i hvilken rækkefølge de skal indtages – det skal nemlig være sådan, at smagene kommer i den orden som køkkenet finder rigtigt. [caption id="attachment_46404" align="alignright" width="1000"] Vaffel med tun og sesam...[/caption]

"Må jeg bede om 11 mere af dem...!"

Vi skåler og hapser vores østers – det første jeg tænker er ”lad mig lige få 11 mere af dem” – det er utroligt så godt passion, østers og en god oliven olie kan komplimentere hinanden! Herefter den lille vaffel, som igen bare smager himmelsk. Vi skåler og smiler – jeg er ikke i tvivl, niveauet er fortsat tårnhøjt på Clou! Vi får spist vores lækre modne oliven og "breadsticks" som runder de første snacks perfekt af med masser af umami! [caption id="attachment_46405" align="alignright" width="1000"] Verdens bedste oliven...[/caption] [caption id="attachment_46408" align="alignright" width="1000"] En af vores første snacks...[/caption]   [caption id="attachment_46409" align="alignright" width="1000"] Hvid Bourgogne for the win...[/caption]

"Søpindsvin, Yoghurt, Artiskok og Hotsauce - ikke på én gang dog!"

Kort efter kommer Berntsen tilbage for at skænke næste glas vin, hvor vi også holder os til det klassiske - hvid Bourgogne, Saint Aubin 1 Cru "Les Combes " Marc Colin - en fyldig og frugtig vin med masser af duft af citrus, abrikos og en kende lakrids i afslutningen. Denne vin får vi til de næste 4 serveringer, hvor der gavmildt efterskænkes løbende.

Yoghurt & ansjos Kammusling, Hot Sauce & Pomelo  Bisque på søpindsvin Artiskok & Ricotta

Den første ret er den mest udfordrende, jeg tænker lidt tilbage på Fat Duck hvor jeg fik "sardin-is" - ikke helt det samme, men ikke desto mindre sender det mig tilbage i tiden. Det fungerer faktisk godt og må være lidt græsk inspireret. [caption id="attachment_46411" align="alignright" width="1000"] "Ansjos-is"[/caption] Kammuslingen er helt fantastisk! Den er rå, hvilket jeg til tider har haft det lidt svært med - men ikke her - det er en lækker lille mundfuld, hvor alle smagsløgene bliver forkælet og navnlig "hot saucen" er helt perfekt tilpasset. Imens vi venter på næste ret sludrer vi lige om vores sidste besøg på Clou - det er nemlig sådan, at restauranten er flyttet fra København K til Østerbro på Østre Farimagsgade hvor den er blevet betydelig mindre. Der er kun plads til 20 gæster nu, så vi snakker intimitet for alle pengene... [caption id="attachment_46412" align="alignright" width="1000"] Kammusling med perfekt afstemt "Hot Sauce"...[/caption] Jonathan har virkelig sat sit præg på restauraten lige fra indretning med personlig kunst, service, mad, vine – selv playlisten som kører er hans eget valg, hvilket resulterer i et frækt mix af blandt andet Phil Collins, Jackson Five og Chris Isaak. Det går godt i tråd med menuen og hele den personlighed som gennemsyrer Clou... [caption id="attachment_46442" align="alignright" width="1000"] Skål i Søpindsvin...[/caption]

"Den umulige ravioli!"

Næste ret er bisque på søpindsvin, som er vildt intens og sååååå rich! Her går hvidvinen rigtigt godt til, og den lille hapser er lynhurtig væk. Så kommer én af de bedste retter jeg har fået i lang tid og tro det eller lad være - den er vegatarisk! Jonatahn kalder den for den "umulig ravioli" som jeg faktisk mener det skulle hedde på kortet (den er umulig fordi der er hul i den - hehe). Den smager absolut himmelsk - utrolig hvad der kan laves uden kød! - Yes jeg sagde det! [caption id="attachment_46415" align="alignright" width="1000"] "Den umulige ravioli"...[/caption]

"Toast med Toast"

Så skal de nyt vin på bordet og det er sgu bobler. Det er den slags der er pisse fedt ved Clou - selv om det tydeligvis har rødder i det franske grundkøkken bliver reglerne brudt og bøjet efter Jonathans hoved, og det er fedt! NV Bonnaire "Ver Sacrum" Blanc des Blancs som vi får til hvad jeg gætter på bliver årets bedste match.

Bread & Butter An Ice Cold Fresh Kiss

[caption id="attachment_46417" align="alignright" width="1000"] Flere bobler...[/caption] Det er nemlig så simpelt, at vi "bare" skal have et stykke brød med smør. Brød stegt i andefedt og friske krydderurter - så en lettere opgraderet version. Forestil dig lige hvordan "toast" noterne fra boblerne går hånd i hånd med sådan et stykke brød stegt i andefedt med smør - match made in heaven. [caption id="attachment_46418" align="alignright" width="1000"] Bobler og Toast...[/caption] [caption id="attachment_46419" align="alignright" width="1000"] Brød med smør...[/caption] [caption id="attachment_46420" align="alignright" width="1000"] Små hapsere...[/caption] Stemningen er god og bliver endnu bedre, da næste ret kommer - der skal nemlig lige kysses lidt. "An Ice Cold Fresh Kiss" som er en lille mundrenser lavet som en youghurtis. Der er ingen ske så det er bare ned og kysse løs - både min medspiser og jeg griner! Det er ret morsomt men vi er i samme båd. [caption id="attachment_46421" align="alignright" width="1000"] Capture this...[/caption] [caption id="attachment_46422" align="alignright" width="1000"] An icecold kiss...[/caption] Så er det sherry tid og for kendere er det her noget af det ypperste og ret vildt det er på en vinmenu, men Jonathan mener det sgu når han flækker sin vinmenu sammen - NV Soluqua Oloroso, Bodegas Baron, Cádiz, Spain. Min medspiser er halvspansk og elsker sherry, så det falder i utrolig god jord.

Onion Soup “Foie Gras Mille Feuille”

[caption id="attachment_46424" align="alignright" width="1000"] Løgsuppe...[/caption] Så er vi tilbage i det klassiske franske køkken - jeg tillader mig at spørge Jonathan hvorfor han sætter sherry sammen med en løgsuppe - "Fordi det passer sygt godt sammen" svarer han med et smil på læben. Han har ret - det holder og det søde fra suppen komplimenterer den tørre sherry! [caption id="attachment_46423" align="alignright" width="1000"] Dyreste Sherry jeg nogensinde har nydt...[/caption]

"Foie gras på testosteron!"

Naturligvis skal der være foie gras terrin på menuen, men det er deluxe versionen vi får serveret her. Udover foie gras er den lavet med kalvebrisler, andekråser, sorte trompet svampe og valnødder - jeg tænker foie gras på testosteron her! Det er sådan et ret man bare har lyst til at bede om noget mere af, men så ville det blive for meget. [caption id="attachment_46427" align="alignright" width="1000"] Terrin med foie gras, kalvebrisler, andekråser, sorte trompet svampe og valnødder - WOW[/caption] Birgit Braunstein fik mig til at indse min fejl, jeg troede nemlig ikke Østrig kunne lave rødvin! Hun laver en Blaufränkisch Thenau fra Burgenland, som fejede benene væk under mig! Silkeagtige tanniner, duft af blomme, brombær og med en utrolig langt finish!

Potato & Caviar Pressé Rooster Comb, Tomato, Olives & Garlic Callf’s Shank & Truffle Tuber Melanosporum

 

[caption id="attachment_46441" align="alignnone" width="1000"] Hasselbagt kartoffel med kaviar...[/caption] Imens jeg sidder og bliver mere og mere forelsket i rødvinen er det tid til mere mad. Hasselback kartoffel med ekstreme mængder kaviar, altså som i virkelig meget! Men når man spiser på Michelin restaurant, så hører den slags luksus med. Vi holder en lille kunstpause og nyder restauranten i fulde drag - personlighed er der nok af! [caption id="attachment_46425" align="alignright" width="1000"] Fed stil...[/caption] [caption id="attachment_46426" align="alignright" width="1000"] In Michelin we trust...[/caption]

"Aftenens challenge!"

Tidligere på aftenen fortalte Jonathan os, at "Sardin-isen" var det vildste vi skulle smage - meeeeen jeg må erkende, at næste ret var en kende mere udfordrende. Hanekam med hvidløg, tomat og oliven! Det er lidt en sjov ret for reelt er det nok mere "udfordrende" mentalt end smagsmæssigt. For mig er det bare fedt når der kommer den slags, for ja under en hovedret kunne det også være et stykke kobekød eller andet lækkert - men jeg elsker bare at blive udfordret! [caption id="attachment_46429" align="alignright" width="1000"] Hanekam![/caption] Efter en hyggesnak med Jonathan var det tid til den sidste hovedret inden desserten! Man skulle jo tro, at man var færdig med at spise efter ca. 15-16 serveringer men nej, der skulle naturligvis også lidt dessert til, som var fordelt over 4 lækre serveringer.

Fresh Goats Cheese & Piri Piri Blood Orange & Vanilla Tomatoes & Basil Tarta De Leche

Den første var nok en af de mest intense små hapsere jeg har spist længe - forestil dig en "pandekage-agtig" lille kage fyldt med flydende gedeost og piri-piri som var nøje afstemt så det ikke var "hot as hell". Den skulle naturligvis spises med fingrene, som man jo gør på restauranter med kant som her ;-) [caption id="attachment_46431" align="alignright" width="1000"] Creme og lækker lille hapser...[/caption] Hvad serverer man til gedeost og piri-piri? Til dessert med blodappelsin og vanilje? Til "Tomat og Basilikum" og til "Tærte af Mælk" - nemt - dessertvin fra Sydafrika naturligvis! [caption id="attachment_46430" align="alignright" width="1000"] Outstanding dessertvin...[/caption] Jeg må tilstå, at jeg faktisk aldrig havde hørt om denne vin og det er faktisk lidt pinligt. Heldigvis skal jeg til Sydafrika om få måneder og så er der jo heldigvis rig mulighed for at prøve den af. Klein Constance 2008 i MG er svær at beskrive - men jeg skal forsøge: Den er lavet på muscat druen som du sikkert kender og noterne ligger uhyre tæt på vores serveringer - honning, varme krydderier som nelliker, vanilje, blomme, appelsinmarmelade og så bare en uendelig lang eftersmag. Der blev skænket rigeligt efter og når en vin som denne har den korrekte temperatur så er det bare heaven!

"Husk kaffen på de store restauranter!"

Husker du "Hvad drikker Møller"-siloen i Københavns Nordhavn? Idag er der lavet kontor, luksus penthouse lejligheder og en restaurant, der kan prale med en af de byens bedste udsigter. Morten Falk har forladt Kadeau og svinger nu gryderne sammen med Denny Vangsted, der har restauranter som Kong Hans Kælder, The Fat Duck og Nimb på CV'et.

Hva drikker Mølr?!

Hummer ravioli, nicoise oliven & piment d'espelette Foie gras af and med pære pocheret i hyldebær, rå endive, kvædekompot & ristet brioche Grillet kalvebrissel, dadel pure, harissa & yoghurt 

Stalker for en aften...

Hvilken kasse skal vi proppe Restaurant Silo i?

Lalleglade er et godt ord for hvordan vi har det på cykelturen ud til det nye Noma. Min medspiser og jeg er er fjollede som to skoledrenge, der pjækker fra tysk for at tage i biffen og se en film, der er forbudt for børn i vores alder.

Jeg kan næsten ikke fatte, at Danmark rummer en restaurant, en samling af talent, som igennem 10 år var verdens vigtigste restaurant

Så er der søpølse

Tid til torskehoved

...og dessert

Fisk fra Vesterhavet

Aftenens stærkeste ret

Grønsagsdessert

Tilbage til barndommen!

Derfor skal du besøge Basalt

Et nyt skud på den aarhusianske gourmetscene er poppet op - i den nye bydel Aarhus Ø. Det kan vi jo på Gastromand ikke bare sådan lade gå forbi ubemærket.

Navnet på den nye sag er Restaurant Ghrelin og ligger på Bernhardt Jensens Boulevard 125 - også kendt som Z-huset. Det kan jo være sin sag at finde på et navn til en ny restaurant, og her kan du i først omgang tænke, at de bare har slået op på en tilfældig side i en latinsk ordbog. Men så tilfældigt er det faktisk slet ikke. Ghrelin er det hormon, som udskilles i kroppen når du bliver sulten og regulerer din appetit - også kaldet "hunger hormone". Pludselig giver navnet rimelig meget mening og er faktisk smågenialt.

Bag stedet finder vi Jonas Langhoff, som også er manden bag Langhoff og Juul, han er dog ikke alene, da han er teamet op med kokkeduoen Anders Kuk Kristensen og Nicklas Friis Nielsen, som blandt andet er kendt fra Restaurant Miró - et sted som er savnet i øvrigt!

Så skal der snackes...

Herefter en serie af kølige snacks, en puffet ris chips med revet andelever, profiterole med tatar og chokolade, krabbe rullet i glas kål.

Retterne ruller...

Kammuslinger i flot anretning, som vi også bl.a. ser Mads Cortsen udføre. Helt igennem lækker ret med salturt, kaviar og æble - æble elementerne kunne måske synes til den søde side. Hertil en økologisk tysk Riesling fra Pfalz, som godt match.

På dette tidspunkt blev vi introduceret for duet-retterne, et faktisk ret ærligt koncept i bestræbelser på at benytte råvarerne fuldt ud. I al sin enkelthed laves en ekstra ret af rest-ingredienserne fra den forrige ret, en slags to'er, hurra flere retter end du havde bestilt og mindre madspild - what's not to like. Her en velsmagende consommé med hvad jeg mener var perlebyg og en soufflé med blæk. Blæk er for mig sådan lidt en sjov sag, og i denne ret synes jeg måske ikke rigtigt konsistenserne fungerede så godt sammen. Her ville jeg nok hellere have drukket consomméen alene som en lille ganerenser.

Men jeg synes det er flot gået med et helt nyt koncept, i en næsten helt uafprøvet bydel i Aarhus, som stadig bærer lidt præg af byggerod. Modigt og fedt de er med til at skabe liv i den nye bydel. Mit besøg lå også kun 6-7 uger fra åbningsdagen, men der synes at være rimelig godt styr på sagerne. Jeg tøver derfor ikke med at anbefale, at du tager et smut forbi og prøver det nye koncept, som jeg synes lægger sig fint på hjul af de etablerede Michelin-restauranter i byen.

Kadeau har vokseværk i København - nu de har Restaurant Nabo, Pony og senest åbnede de en sharwarma og burgerbar i Tivoli Food Hall kaldet Bobba Bella hvor du kan få en god omgang "Bornholmer-bank" og endda en cocktail bar "1408". Tilbage står deres flagskibe med i alt 3 michelin-stjerner - Kadau København og Kadeau Bornholm - nu kan de tilføje en fræk lillesøster til familie Kadeau som ligger i det nyåbnede hotel Herman K - hun hedder Roxie!

Den "Rowdy" hvidvin med "Familiar Blanc"

"Sharing i caring"

Kyllingeleverparfait og grillet brød Friterede fjordrejer, gærcreme og urteolie Puffede svær og fermenterede svampe Saltede norske kammuslinger, spæde salater fra Lammefjorden, porreblomster og sauce på brunet smør og soya Tatar, havesyre og grillede nye løg Stegte brisler, nye danske kartofler, ærter og røget hønseboullion Kylling fra Allégaarden, grillede grønne asparges, nye morkler og muslingesauce Grillede danske jordbær, lang peber og hybenroser fra haven på Bornholm Canellés og hindbærmarmelade

Den frække lillesøster Roxie kan alligevel slippe afsted med lidt af hvert

Tak for brissler og tatar Roxie!

"Mere Jamie Oliver end Kadeau"

"Vil I have mere vin?" x 3

Lillesøster Roxie må gerne være fræk og uopdragen!